Kære venner

Vi har igen i år med glæde delt julepakker ud til den skole på Sri Lanka, som C&C Travel har været med til at bygge op. Børnene kommer alle fra den nærliggende landsby, der stadig lider efter krigen mellem de tamilske tigere og regeringshæren. Skolen er efterhånden veletableret igen og giver børnene et frirum fra det hårde liv i landsbyen – og måske en chance for et andet liv?

C&Cs årlige indsamling til Operation Julepakke blandt gæster og samarbejdspartnere gik i år til Filippinerne. C&C vil dog fortsat gerne støtte skolen og sørge for, at de også får pakker. Derfor har C&C igen i år givet 213 julepakker for i alt 55.000 kr.

Pakkerne blev uddelt af vores agent Dinesh, hans bror Rasith og otte andre frivillige 2. december 2014. Pakkerne er gået til 157 børn i de i alt syv klasser, 35 børn i børnehaven og 21 skolelærere og andre ansatte.

Ligesom sidste år var det tydeligt at se, at julepakken bragte stor glæde. Skoleåret på Sri Lanka startede i januar, så skoleudstyr i december falder på et tørt sted og hjælper børnene med det samme.

Udover julepakkerne er der også blevet uddelt hele 300 skoletasker, som var doneret af en af C&C Travels gæster, der gerne ville støtte vores gode formål.

Indhold i julepakken 2014 – pr. elev:
Julepakkens indhold så sådan ud:
Ris 10 kg LKR 860,00
Sukker 2 kg LKR 270,00
Pulvermælk 800 g LKR 772,00
Mel 2 kg LKR 240,00
Linse suppe 1 l LKR 210,00
Sæbe 5 stk. LKR 240,00
Tandpasta 200 ml LKR 230,00
Te 500 g LKR 475,00
Fisk i dåser 2 stk. LKR 470,00
Småkager 200 g LKR 110,00
Salt 185 g LKR 116,00
Skole Bøger og skrivepapir 10 stk. LKR 350,00
Tegnebog LKR 55,00
Plantebog LKR 35,00
Blyanter 5 stk. LKR 75,00
Viskelæder 5 stk. LKR 75,00
Blyantspidser 4 stk. LKR 40,00
Farvekridt 2 stk. LKR 160,00
Pakke og gavepapir LKR 200,00
I alt LKR 4983 / DKK 250

Se alle billederne her


Endnu engang tak for din interesse fra hele C&C Travel Hjælpeprogrammer & C&C Travel