Operation Julepakke foregik fra 12. – 16. december i 8 forskellige landsbyer omkring byen Libacao i provinsen Aklan. Julepakkerne blev uddelt til landsbyerne Manika, Taroytoy og Janlud, og palmerne blev givet til familier i landsbyerne Calamcan, Calacabian, Pinonoy, Magugba og Bonza.

I alt uddelte vi julepakker til 554 familier og palmer til 656 familier (40 x 656 = 26.240 palmer). Dvs. hele 1.210 familier nød godt af operationen.

C&C Travels gæster og C&C Hjælpeprogrammers medlemmer donerede alle julepakkerne og halvdelen af palmerne. C&C Travel matchede palmedonationerne og gav således halvdelen af palmerne (328 palme pakker).

Både julepakkerne og pakkerne á 40 palmer kostede 250 kr stykket. C&C Travels gæster og C&C Hjælpeprogrammers medlemmer donerede således 250 kr x 882 (554 julepakker og 328 palme pakker) = 220.500 kr og C&C Travel donerede 82.000 kr (328 palme pakker).

Der var yderligere udgifter på ca. 70.000 kr. til flybilletter, transport- og logistikomkostninger i Filippinerne, og disse blev dækket af C&C Travel.

Hele Operation Julepakke kostede ca. 372.500 kr.



Se alle billeder fra operationen her

Indholdet af julepakken var stort set det samme som tidligere år, dog med lidt mere fokus på børnene (legetøj!). Indholdet var således:
Sukker 1 kg PHP 43,00
Nescafé 100 g PHP 69,00
Sardiner 6 dåser a 155 g PHP 83,00
Pulvermælk 700 g PHP 210,00
Sprængt oksekød 6 dåser a 150 g PHP 105,00
Nudler 12 pakker PHP 75,00
Sæbe 3. stk a 90 g PHP 47,00
Tandpasta 95 ml PHP 55,00
Tandbørster 3 stk. PHP 36,00
Spaghetti 1 kg PHP 60,00
Pasta Sauce 1 kg PHP 70,00
Cheddar Ost 165 g PHP 39,00
Legetøj 3-4 stk. PHP 350,00
Chokoladedrik 300 g. PHP 71,00
Ris 10 kg PHP 370,00
I alt PHP 1,778 / Kr. 250

Sidste år valgte vi for første gang at give palmer. Det gjorde vi for at bidrage til mere langsigtet udvikling i området, hvor så mange palmer blev ødelagt af tyfon i 2013 og samtidig gøre noget godt for miljøet. Sidste år plantede vi 13.380 palmer.

Vores mål i år var 26.000 palmer (650 pakker af 40 palmer). Vi endte som nævnt på 26.240 og det er bare helt fantastisk, at alle har taget så godt imod den nye ide. Ude i landsbyerne viste det sig også at være en meget påskønnet og vigtig del af genopbygningen efter tyfonen. De mange palmer krævede, at vi startede udleveringen og plantningen allerede 2 uger før holdet fra Danmark ankom. Det var C&C Travels lokalansatte Aileene, der stod for dette.

C&C Hjælpeprogrammer valgte på generalforsamlingen for næsten 2 år siden en ikke C&C Travel ansat, Lars Bertram, som formand for bestyrelsen for C&C Hjælpeprogrammer. Det blev gjort for at holde tingene adskilt og sikre, at det ikke er ansatte i C&C Travel, der vælger projekterne. Lars Bertram er til dagligt direktør i BankInvest og deltager på alle bestyrelsesmøder. Lars var med på årets operation julepakke sammen med Jan Roelsgaard (ekspert i grise) og Rasmus Ravn (fotograf og tidligere C&C Travel) og Aileene fra C&C Travel Filippinerne.

Det tager tid at planlægge Operation Julepakke, og Aileene og Luca har planlagt operationen siden de besøgte Libacao i juli i år. Allerede den gang lavede de de første forberedelser, særligt til palmerne, hvor arbejdet ligger mere før end under selve operationen.

Her følger lidt dagbog fra Lars fra de intense 5 dage i Libacao, hvor operationen endelig fandt sted:

Dag 1, søndag den 11. december

Vi ankom til Libacao efter en tur der bragte os over Istanbul, Manila og Kalibo. Ligesom de andre år bor vi hos Mama Sally som har et lille hus med et par ekstra værelser. Selvom Libacao er hovedbyen i området finder her ikke noget der minder om et hotel. Efter et kort ophold tog vi direkte til Manika bag på et par motorcykler. Selvom der ikke er mere end godt 20 km tog turen godt en 1 time. Aileen og Rasmus var allerede ankommet og tog i mod os da vi ankom. Vejret er meget ustadigt og grusvejen minder visse steder mest om en styrtløbspist, med en bredde på 2-3 meter, bestående af sten og mudder. Herudover skal floden krydses et par gange. Så selvom de havde arbejdet to dagen med at transportere de mange tons mad til julepakkerne op til byen var de stadigt ikke færdige. Den store lastbil kan kun køre ca. 75% af turen, resten foregår i multicaps, små firhjulstrukne mini lastbiler. Det lykkedes os at få yderligere 3 multicaps op til Manika før vi måttet give op, det var blevet bælgmørk og regnen styrtede ned. Vi mangler p.t. 2 multicaps og dem satser vi på at få på plads mandag morgen, hvorefter vi kan starte med at lave selve julepakkerne. Det tog rigtigt lang tid at komme hjem p.g.a. af styrregn og mørke, vejen var næsten regnet væk så vi satser på bedre vejr mandag.

Dag 2, mandag den 12. december

Vi delte os op i to grupper i dag, Rasmus og Jan tog til Manika for at få transporteret de sidste vare frem samt pakke de 559 julepakker til indbyggerne. Aileen og Lars tog til Kalibo for at købe det sidste legetøj, mad til turen og se på møbler til de 20 huse som er bygget i Pampango. Turen til Kalibo foregik i en almindelig pick up så vi havde plads til de 360 stykker legetøj som vi mangler. Vi havde hørt at der ville komme en mindre militær gruppe som skulle passe på os og borgmesteren mens vi var i Manika og at det ville være god stil hvis vi gav dem et måltid mad. Vi købte derfor også ind til noget grill – trækul, pølser, kylling og øl. Det viste sig at være klogt. På vejen hjem besøgte vi et træværksted som laver møbler. De gav os en pris på et komplet sæt håndlavede møbler til hver af de 20 huse som vi har bygget. Da klokken var 16.00 var vi alle sammen samlet i Manika. Manika er nok det sværeste område vi har været i. Her er meget meget fattigt og desværre er en lang række af beboerne uden mange muligheder. Med det antal militær folk der var samlet, borgmesterens folk og de frivillige kunne vi se at der ikke var kød nok til os alle. Derfor købte vi en gris af en lokal beboer for kr. 350 – den vejede godt 25 kg og blev slagtet, renset og lagt på grillen. En noget dramatisk forestilling for en byboer som mig. Ellers var aftenen ganske hyggelig, vi snakkede om dagen, og gik tidligt i seng. Vi havde lånt et lille hus på 4 gange 4 meter med to senge – her sov vi 4 samt 3 stærkt bevæbnede militærpersoner og en fra kommunen, så det var tæt og ganske sikkert.

Dag 3, tirsdag den 13. december

Vi vågnede klokken 5.00 og startede forberedelserne til dagen. Kl. 8.00 startede uddelingen. Udover julepakkerne har vi medbragt omkring 100 kg brugt tøj fra Danmark som også skulle finde en ny ejer. I Manika er der en plads med et hus som bruges til at samle beboerne, som sportsplads mm her satte vi alt op. Efterhånden som morgenen skred frem kom beboerne, mange af dem havde gået godt 8 timer og havde også sovet i byen hos familie og venner for at få en julepakke. Borgmesterens kone gav morgenmad til de lokale og os, en form for rissuppe med ingefær serveret i et papkrus – ganske godt. Derefter startede vi uddelingen. Vi tog først alle familierne som boede længst væk da de jo skulle gå hjem med julepakken og hvis det skulle lykkedes inden natten gav det god mening (det bliver mørkt tidligt her). Normalt uddeler vi kun julepakker til hele familier, men i år gjorde vi en undtagelse – de fleste kom alene. Turen er meget hård, der er bjerne og floder der skal krydses og derfor var børnene blevet hjemme og blev passet af den ene forældre men den anden var vandret. Efter ca 8 timer havde vi faktisk allerede uddelt 450 julepakker og alt tøjet – ja det er ca. dobbelt så hurtigt som vi plejer. Herefter skulle vi hjem igen. Det var ikke let. Vi havde regnet med at uddelingen skulle strække sig over 2 dagen og havde derfor ikke bestilt nogen hjemtransport. Efter nogle timer var vi dog på vej hjem igen i to multicaps og 2 motorcykler – det pis øs regnede igen.

Dag 4, onsdag den 14. december

Dagen startede på rådhuset, hvor vi havde et møde med viceborgmester Vince. Her drøftede vi de projekter som vi p.t. arbejder med i Aklan området. Udover julepakker og plantning af kokosnødder drøftede vi vores grisefarm, husprojektet samt muligheden for at donere maskiner til forarbejdning af Abaca. Abaca er en lavtvoksende plante som bruges til at producere fibre af. Fibrene er verdens stærkeste naturlige materiale og anvendes til reb, tefiltre, pengesedler mm. Produktionen er i dag meget manuel og der bruges store menneskelige ressourcer på at høste og forarbejde plantens blade før de er klar til videre salg. Der er nu udviklet maskiner, som kan forarbejde bladene og dermed bliver produktionen betydeligt mere effektiv. Problemet er at maskinerne koster penge og dem er der ikke mange af i området.

Herefter drog vi mod Pampango, hvor vi skulle se hvor lang vores husprojekt er kommet og samtidigt havde vi besluttet at give børnene i byen legetøj. Vi har bygget 20 huse, hvor de fattigste beboere i området flytter ind. Husene ligger på en tidligere rismark – utroligt smukt med udsigt til byen og bjergene. Projektet skrider frem, men har været påvirket af det våde vejr samt det forhold at vejene til byen er meget dårlige og at det derfor har været svært at få materialerne frem. Da vi kom til byens plads var der en del børn der legede. De havde skåret en tom dunk over og bundet et reb i den. Så kunne den anvendes som en form for slæde. Glæden var stor da vi kunne give alle 160 børn i byen et af de medbragte stykker legetøj.

Vi drog derefter til Guadalupe, i øs plask regnvejr, for at besøge den lokale skole, hvor vi uddelte godt 300 stykker legetøj. Skolen har børn fra børnehave op til 6 klasse og de kom op i hold, med de småklasser først. Både børnene og deres 10 lærere var utroligt glade for vores besøg. Byen har også bygget huse i stil med dem som vi har bygget i Pampango og vi besøgte projektet, da vi nu alligevel var her. Derefter delte vi os op i to. Vi havde stadigvæk 104 julepakker og det ene hold startede med at uddele dem til de fattigste i området, mens det andet hold besøgte to mulige leverandører af møbler til de huse som vi bygger. Vi er på udkig efter et spisebord, 6 stole, en sofagruppe en seng og et skab – alt skal produceres lokalt og af naturmaterialer fra området.

Dag 5, torsdag den 15. december

I dag delte vi os igen op. Et hold kørte til Janlud for at se om byen var det sted de sidste julepakker skulle uddeles. Janlud er en forstad til Libacao og kommunen har flyttet en række fattige bjergbeboere hertil på grund af uro i de områder de boede i. Der er ingen tvivl om at mange indbyggere er meget fattige og vi valgte derfor at uddele de sidste julepakker her. Det andet hold drog til Pampango for at se hvordan det går med vores grise. Grisene er blevet flyttet til en ny svinestil og et biogasanlæg er tilknyttet stalden. Biogasanlægget virkede og en lang blå slange forbandt det til to gasblus som sendte en 40 cm høj flamme op.

Derefter besøgte vi flere af de områder der havde fået kokospalmer sidste år og vi må sige at de så godt ud. Vi besøgte mange familier som havde fået 40 kokospalmer og de var plantet og ja det var rigtig godt at se, og vi blev budt velkommen I morgen flyver vi tilbage til Manila og lørdag drager Jan og jeg tilbage til Danmark. Rasmus er her et par dage endnu og vil sikre at alle der har bidraget til året mission får deres billeder inden jul. Jeg vil benytte lejligheden til at takke både dem som er medlemmer samt dem som har givet julepakker og kokospalmer. I gør en stor forskel for en række mennesker som har det svært.

Kærlige julehilsner fra Jan, Aileen, Rasmus og Lars.


Endnu engang tak for din interesse fra hele C&C Hjælpeprogrammer & C&C Travel