Operation Julepakke 2010!

I 2007 valgte 305 personer at glæde en filippinsk familie...

I 2008 valgte 245 personer at glæde en filippinsk familie...

I 2009 valgte 300 personer at glæde en filippinske familie...

I 2010 valgte 173 personer at glæde en filippinske familie...

Klik her - hvis du vil hjælpe en Filippinsk familie i 2010?

(NB: I år vil julepakkerne blive fordelt i et fattigt område i Sucat - ved bredden af den lille flod/kanal der går fra lufthavnsområdet og ud til havet. Man ser området, når man lander i Manila og fra vandsiden)

Disse mennesker i dette område har man i mange år ville relokere, men det er desværre endnu ikke sket - derfor skal de have julepakkerne i år.

I de seneste par år har vi haft vores Operation Julepakke i sving og traditionen tro kører den igen til næste jul! Den bliver primært sponseret af folk som har lyst til at "redde" julen for en fattig filippinsk familie; I sender 280 kr. ind til os. I kan overføre pengene til vores Sydbank konto som i finder i bunden af siden. Pengene bruges til at købe en stor "madpakke" for og køre den ud til en tilfældig trængende filippinsk familie...!

Normalt får sådanne familier i Manila's fattigkvarter ikke meget venlighed men her kommer pludseligt tre store drenge slæbende med 40 kg madvarer, ris, sardiner og meget mere og siger at det er en gave fra en familie i et land der hedder Danmark, læsser det af og går - det er fantastisk.

Connies tre drenge var sidste år noget uheldige, de blev faktisk overfaldet da de delte madvarer ud og de hjælper så derfor i år kun med at samle pakkerne sammen. I år er det C&C Travels Enrico, hans søn Luca og fem stærke gutter fra Coco Beach der står for uddelingen. De vil lige op til jul køre rundt til de fattige områder af Manila og deler de mange madvarer ud. Lige inden jul får folk der har indbetalt de 280 kr. tilsendt billeder via e-mail fra leveringen af julepakken til den enkelte familie.

Indholdet af julepakkerne, til julen 2010 er: (priser opd. 2 nov 2010)


25 kg ris (820 Php)
3 kg sukker (102,75 Php)
200 gr nescafé (130 Php)
2 kg salt (26,5 Php)
18 dåser sardiner (209 Php)
600 gr pulvermælk (188,5 Php)

600 gr chocolade pulver drik (118,25 Php)
10 dåser Meat Loaf (142,50 Php)
10 dåser Pork & Beans (169,5 Php)
10 dåser Vienna Sausage (135 Php)
18 pakker nudler (117 Php)
2 pakker vaskepulver (39 Php)
3 pakker badesæbe (58,75 Php)
1 flaske shampoo (85 Php)
1 brød (54,5 Php)
2 poser slik (55 Php)

Total: 2.469,50 Php

Flere af de givende danske familier har været meget glade for at kunne give, og billederne af madoverrækkelsen har været til glæde for den danske familie og venner - at glæde andre er jo i bund og grund en stor glæde i en selv?

Overførsler til C&C Travel sker på nedenstående konto:

Sydbank
Reg.nr: 8075
Kontonummer: 000 0171 540
Swift: SYBKDK22
IBAN: DK5880750000171540